sexta-feira, 8 de julho de 2011

Farvel Danmark...

Det er bare så svært at sige farvel. Jeg kan ikke stop at se billeder fra mit år i Danmark og jeg vil gerne starte igen, forfra.
Jeg vil gerne tage en fly fra brasilien til danmark og mødes min nye familie og allesammen at har gjord min år her simplehelt fantastisk.
Hvorfor er det så svært at lad være?
Lad det være, lad det være...
Jeg vil gerne til Grækland igen med min søde klassekamerat, jeg vil gerne have en nye eurotour. Jeg vil gerne møde Sofie og får en kop caffé. Jeg vil gerne se Elisabeth en gang til.
Jeg vil gerne have en gymnasium fest og en græsk time.
Jeg vil gerne se sne for først gang igen. Jeg vil gerne lave en sneman og drink en varme kakao med min sød mor bare after.
Jeg vil gerne glæde mig til en smukke forår med blomster og solen.
Jeg vil gerne har en helt vild "varme" sommer i fårupsommerland, og gå på en sommer huse og får kold soft vand.
Jeg vil gerne se når det kommer efterår.
Jeg vil gerne være en udveklinsstudent igen og igen og igen.
Jeg kan ikke bare lad det være.
Jeg har kom til Danmark til at find ud hvem jeg er, til at have en år kun for mig. Men nu, jeg har mere spørgsmål den før.
Er jeg danske eller brazilian? Hvor er mig og hvor er hjemme? Hvem er mig?
Det ved jeg ikke, og mit hjerte er del af to meget forskelligt landene. Hvordan kan jeg bestemme mellem af to ting at jeg elsker? Det kan jeg ikke. Det kan jeg bare ikke. Og det gør ondt, det gør meget ondt fordi jeg skal rejse igen, og jeg føler mig som dette år er ikke slut endnu.
Men tid gå stærk, og det er snar tid til at rejse til brasilien igen.
Jeg vil bare sige tusind tak Danmark, jeg vil savner denne eventyrland.


I Danmark er jeg ikke født, men her det har jeg hjem.

Um comentário: